Tyskland 2014

Campingtur til Tyskland fra den 19 juli – 3 august 2014.

Vi kom ikke på tur i juni, som vi plejer, vi havde planlagt en tur til Kroatien, men en lille operation, og et par fødselsdage kom i vejen, men sidst i juli blev der plads i kalenderen til en 14 dages tur, og vi besluttede os til at se lidt af nord og midt Tyskland.

Lørdag den 19 juli:

Da vi over middag var færdig med at pakke campingvognen, kørte vi sydpå, omkring Fleggaard efter gas, lidt vin og øl, og videre til Camping Mitte i Medelsby, En udmærket plads, men vi fik pladsen helt ude i det yderste hjørne, og der var lidt fugtig. og meget langt til strøm, men vi fik noget fra naboen.

Søndag den 20 juli :

Afgang søndag morgen mod Lauenburg, øst for Hamburg. og camping Lanzer see, Den plads som vi havde udset os sidste år til overnatning, (men p.g.a af mistet sidespejl, blev vi i Bad Segeberg,), Vi ankom kl.14.00, Vi havde reserveret plads, og fik tildelt én langs med søen, Vejret var varmt, ca 30 gr.

Mandag den 21 juli:

Lidt afslapning på pladsen, og en lille køretur i omegnen.

Tirsdag den 22 juli.

Tur til Luneburg: En by med mange flotte huse. og vi havde stadig meget fin vejr.

Onsdag den 23 juli.

Tur til Lauenburg og ned langs med kanalen, til et sted hvor skibene blev hejst op og ned i en elevator, det var meget interessant.

Torsdag den 24 juli:

Så var der tid at køre videre sydpå, målet var Hann Munden, lidt nord for Kassel. Vi ville se byen, og bakkerne omkring Kassel, et sted man normalt kører forbi. Vi ankom sidst på eftermiddagen i fin vejr, og fik lige vognen kørt ind på en plads, så kom der en meget kraftig tordenbyge, så der blev en lille sø ved siden af vognen. men den var væk næste dag.     Campingplads Hann: Munden.

Fredag den 25 juli.

Vågnede op til en flot dag med solskin og ca 25 gr. Vi gik op i byen (Hann.Munden) og så på alle de flotte huse, hvor mange er flere 100 år gamle,

Lørdag den 26 juli

På tur langs Fulda floden til Kassel. og på sightseeing i byen, bl.a. ad strøget, som meget består af store moderne butikker, Der er ikke mange gamle bygninger i Kassel, De er måske blevet bombet under krigen.

Søndag den 27 juli

Igen stod vi op til en pragtfuld dag, Kørte op langs med floden Wesser, og til nogle specielle klippeformationer, ( externsteine) som er ved byen Bad Meinberg, Lidt nord for Paderborn.

Derefter kørte vi til Paderborn, hvor der var en slags byfest i gaderne, med mange mennesker, og der var små boder og musik, men ingen butikker var åbne, og der var messe i domkirken.

 

Mandag den 28 juli.

En stille dag på pladsen, bortset fra igen en tur op i byen, og mærke den dejlig stemning.

Tirsdag den 29 juli.

Vi skulle videre, og iflg vejrudsigten ville der komme regn om eftermiddagen, så vi ville vente med at pakke solsejlet ned til vi skulle afsted, for vi havde god da vi kun skulle køre ca 200 km, i men da vi stod op regnede det meget, så solsejlet blev pakket ned i regnvejr, men det skulle jo hurtig op igen, og som vi kørte nordpå klarede det mere mere op, og da vi ankom til

campingpladsen skinnede solen fra en skyfri himmel.   Camping Aller_Leine-Tal Engehausen 

som ligger tæt på A 7 mellem Hannover og Soltau., en udmærket plads.

Onsdag den 30 juli.

Om formiddagen slappede vi af på pladsen, og ved middagstid kørte vi til Walsrode for at se fugleparken, som vi også så for 21 år siden, på vores første campingtur til Tyskland i lejet campingvogn. I parken er der mange fugle, men også mange flotte buske og træer. og der var  30 min fugleshow.

Torsdag den 31 juli

Tur til Celle, en fin by og her også mange flotte bindingværkshuse,

 Fredag den 1 aug.

Så igen et par hundrede km nordpå til Schleswig, og camping pladsen syd for Schleswig, som igen havde skiftet navn, fra sidst vi var der og nu hedder Camping Haihabu.

Lørdag den 2 aug.

Kørte en tur langs vandet til Eckernførde og Kiel

Søndag den 3 aug.

Så var det på tide at komme norpå og hjem, men vi skulle lige omkring Fleggård og handle, vi var der lidt før kl 11, og de åbnede første kl. 11, så der var lang kø udenfor, så det var lidt af et mareridt da vi blev lukket ind, men lidt fik vi handlet og så hjemad, og var hjemme ved 16.00 tiden, efter en kort men spændende tur,  Men nu glæder vi os til på lørdag ( 30 aug) da rejser vi til Rhodos, med børn/svigebørn og børnebørn, ( 4½, 2½ og 2 år )